Om os

Foliekon.. hvem?

Kender du os ikke allerede, så er vi Casper og Jane. Det giver forhåbentligt sig selv hvem der er hvem.
Skulle du alligevel være i tvivl, så er Casper ham med det korte mørke hår.

Faktisk går vi mange år tilbage, da vi kender hinanden fra barnsben af. Trylle trylle trylle, lang historie kort: året blev 2020, en virus tog på verdensturné, Casper startede Foliekoncept op, og Jane fulgte hurtigt med.

Passion

Vi er begge passionerede bil-entusiaster, med et par projekter stående hjemme i garagen, til når fritiden ellers tillader det. Jane er også til ”racerbiler” af kød og blod, der vrinsker og har fire ben, og Casper har fra tid til anden nydt at ”tæve” skov-stier på mountain-biken. Men ellers bor vi nærmest på arbejdspladsen, så chancen er større for at finde os i gang med at dekorere eller indpakke en bil.

Sammen er vi Foliekoncept.

Få et tilbud